DS 25+ døgn 2025.
Onsdag den 11. juni til torsdag den 12. juni.
Mødested Helnan Marselis Hotel kl. 9:30.
Vi blev afhentet og transporteret til Aros, hvor vi skulle se det endnu ikke færdigt udbyggede projekt, The Next Level, som har fået en donation fra Salling fonden på 100 mio kr.

Vi fik en grundig og inspirerende indsigt i det store projekt a Skyspace by James Turrell, afsluttende med et besøg i det underjordiske Salling Galleri.
Efter Aros tog vi til Lighthouse hvor vi skulle have frokost i Restaurant Bavn på 44. etage i 142 meters højde. Vejret var perfekt, så det var en stor oplevelse.

Efter frokost fik vi en rundvisning på Aarhus Øje, hvor vi fik en orientering om byggeriet og afsluttede i kælderen under Lighthouse om Aarhus gennem tiderne og hvad der gøres for at forbedre havmiljøet ud for Aarhus.
Efter besøget i Lighthouse, var det retur til hotellet, hvor direktøren for Bilka, Mark Nielsen, orienterede om Bilka's planer for fremtiden.
Efterfølgende var der generalforsamling, middag og hygge i loungen.
Næste dag var der hjemrejse og på gensyn i 2026.
| | |